Haft en fantastisk hyggelig dag med søde, rare mennesker til lidt uformel julefrokost (som C stod for. Jeg ryddede som sædvanlig bare op og holdt styr på rollingerne inden gæsterne ankom....).
Havde næsten glemt hvordan det er at snakke med væsener der er nogle håndfulde år ældre end 3 og 5ethalvt. Gik over al forventning. Jeg havde det stadig i mig åbenbart. Altså det med at have en slags meninger og kunne drøfte helt andre ting end hvad der har at gøre med bestemmelsesret over dvd-afspiller, legetøjsbilgarage og rimeligheden i at moren også tildeler storebror lidt fortjent kvali-tid.
Jep. Jeg kunne da f.eks. snildt indgå i samtaler (henover hovederne på småkravlet) om film, rejser, lokal-sladder, og forventninger til jul, nytår, hinanden, og om branden i Jylland (viste sig så der har været mere end en brand, men jeg hang gladeligt på, umanerligt taknemmelig over at få lov at være med i voksen-klubben for en stund) og skål og hvor er det skønt at se jer.
Og så var begge børn iøvrigt så søde og glade og fulde af narrestreger (på et overskueligt plan hvor man bare havde lyst til at pruttekysse dem på deres maver) at det altsammen i næsten uhyggelig grad lignede et glansbillede til De Gode Minders Bog.
Åh men hvor er jeg dog himmelhenrykt over at vi er kommet dertil i Familien Kaffekværner at ikke alle (mine) kræfter HELE tiden skal være rettet mod børnene for at de fatter hvad der foregår omkring dem og ikke føler sig glemt eller tilsidesat. Nu kan den store selv styre at falde ind og ud af fællesskabet når vi har gæster (han falder så mest ind. Drengen er om noget en selskabspapegøje, der godt ved hvordan man tilfører de tilstedeværende noget humør, grin og fornøjet sniksnak) og den lille Selvkørende har víst endelig, omsider, langt om længe opfanget noget med at hendes mor stadig er der for hende NÅR hun lige har talt færdig med sidemanden om vigtige samfundssager (eksempelvis om hvorvidt det var synd eller ej for Kirsten Hüttemeier dengang man relancerede hende som TV-kok og skåneærmer blev et kultfænomen - verden er sgu en plat omgang indimellem).
JAAAARMEN tænk sig så afslappet og dejligt et arrangement det var. Kunne fandme godt gå hen og pønse på noget så armfægtende sindssygt som at invitere gæster igen meget snart. Men... men... jamen.... - Er det da virkelig et slags voksenliv jeg skimter forude? Til mig? Selvom jeg er en mor? But hoooooowww?......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar