Mere fra samme lykkepille-skuffe

DAGENS LYSPUNKTER - ET UDPLUK:

- Togtur med den 5-ethalvtårige. Bare en fantastisk nydelse at opleve noget sammen med den dreng. Og det ville enhver mor til sin pode jo sikkert sige. Men i dette tilfælde er der lige en ekstra dimension i det lyksaliggørende: Nu er min søn helt med på stort set alt hvad der foregår omkring ham og han sætter ord på det, jo for fanden!!! Det var helt helt anderledes for blot et års tid tilbage. Hvor han ikke kunne forstå hvor vi skulle hen, ikke ville med halvvejs og ihvertfald ikke sagde ord tydelige nok til at man helt kunne fange hvor han var i knolden og hvor han heller ikke forstod alt det man forsøgte at berolige ham med. Kæmpe kæmpe fremskridt der sker i knægtens hoved i disse tider. Og meget mere "fælles" over fællesoplevelser sammen med ham. Hvis I forstår. Nå, der følger en lille billeddokumentar om vores vilde rejse ud i det blå (Karise-Køge retur) imorgen.....

- Meget bred klapvogn kan egtl.talt ikke manøvres rundt i særlig mange (=ingen) specialbutikker i indre Købstad. Så er der Netto, Kvickly og Tøj&Sko tilbage og dankortet led dermed meget, meget , meget lidt overlast. Cool.

- Den 3-årige var med til det hele til mor-barn-gymnastik i eftermiddag. Stort set uden brug af lokkemidler/opråb/tilråb/hepning/kom nu/skal du ikke prøve?/se mor gør det lige først/mor er med dig hele vejen....  Hun bare boltrede sig. Helt hjemmevant, dér midt i den store sportshal. Også da gymnastikinstruktør Hanne sagde nogle ting vi allesammen skulle gøre på same tid! De første 5 tirsdage gik mors bulder-tøse-madamme helt i FREEZE over denne udfordring. Fuldstændig lamslået over at skulle danse efter en fremmeds pibe. Især når hun nu holdt så meget af kun at høre efter hvad hun selv syntes var fornuftigt at lave. Også derhjemme... -Det HAR peaket nu, tror jeg. Endnu et lyspunkt jeg lige kan rive af mig dér. ....Jeg tror hun har fået øjnene op for hvor skægt det faktisk kan være at gøre noget fælles som det ikke lige er hende selv der finder på. Og så føler man jo nærmest med det samme at det er lykkedes at søsætte hende en lille smule. Ud i livet. Når hun sådan tonser frejdigt rundt blandt andre deltagende børn og voksne...