tirsdag den 22. november 2011

Ikke-pral

Kan så ikke prale af at have fod på Min Nye Touch Screen Mobiltelefon (den gamle fon virkede ikke ret godt mere. Ringesignal kaput og man kunne ikkke høre min stemme i den anden ende. Så var der sms-funktionen tilbage. Lidt ligesom at miste både høresans og synssans og kun have følesansen at rutte med...Til gengæld nåede jeg at få en sms fra TDC om at min månedsregning var på så latterligt et lille beløb - nok ikke lige det eksakte ordvalg - at de valgte IKKE at sende en regning men lægge det lille snolderbeløb oveni næste måneds regning. Desværre fået slettet den sms - ville gerne på en eller anden måde have printet den ud og hængt den op et sted...).

Har da lige stået med Vinterbyøster-hænder (så stod generation J. Bieber nok lige lidt af dér. Hvis nogen af dem er stået på i det hele taget) og grov-fumlet med det nye apparat som om jeg var 80. Meget lidt selvtillids-boostende operation jeg havde igang. Kender I dét at man kan blive pinligt berørt over sig selv UDEN at nogen overhovedet kigger med? Kæft en underlig hjerne man render rundt med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar