Follow by Email

lørdag den 6. august 2016

Grand Slam

Hvorfor yoga, fitness, karate, halvmarathon og vinterbadning?

Når der findes bordtennis.

Befandt mig pludselig i et nervepirrende opgør med Allan igår. Håh! - Tror nok man fik strakt sit korpus i mærkelige vinkler, leveret nogle krigshyl, steppet rundt som en galning og hoppet op under loftet i sejrsrus (eller i græmmelse. Alt efter hvem der var foran på point...).

Der var liv, skæbne og ære på spil. Der blev lavet flyvende redninger. Der var indædt koncentration og tænders gnidsel. Så sveden drev.

Alt i alt en meget overset kampsportsgren, hvis man spørger mig. 


Og så kan man få lov at bande og svovle
få afløb for noget opdæmmet energi...

mandag den 1. august 2016

Out of control.

Så fik en der hedder Sanne øje på en ørn der traskede rundt lige ude på græsset foran vinduerne.

Det var da et sælsomt syn. Syntes vi.

Og blev ad kringlede veje enige om den nok var blevet lidt småberuset af at inhalere for mange halvrådne spurveæg. Så nu kunne den ikke huske hvordan man kom i luften.

Det måtte nødvendigvis blive til en tegning.


Det var så ikke en hav-ørn. Men jeg kan kun tegne hav-ørne.





onsdag den 27. juli 2016

Gople-buster

Den dér følelse af uovervindelighed når man er blevet revet ud af sin komfort-zone (af nogle børn. For eksempel.) og har opdaget man ikke er blevet spist (af nogle giga gopler. For eksempel.) .....

.... - og man faktisk pludselig slet ikke længere kan huske dengang man selv kravlede helt op i krydderen på sin far ved synet af den mindste lille runde blæver-tingest ude i det dér hav.



Tænk engang hvad man kaster sig ud i for de unger.


onsdag den 6. juli 2016

Hende Den Vise med Vogn.

Normalt, derhjemme ikke? Der kan jeg fare vild i beslutninger om hvorvidt jeg skal deponere Lærkes tegninger i en lyserød kasse eller bare lade dem ligge i den dér bunke på sofabordet. Eller om denne her plastic-minion fra et Happy-meal skal kyles ud eller trædes på.

Sceneskift:

Er ude og handle og møder en jeg kender. Står pludselig med førertrøjen på (det er en metafor) og ved (uden slinger) alt om alting.

Hvor blev lige hende den vægelsindede hjemme-zombie af, dér??



Må være noget med den toptunede kundevogn, der gør at man får "I'm on top of the world, eh!"-blodrus.

Ellers er jeg godt nok på bar bund....

lørdag den 19. marts 2016

Kan man være bus-blind ??

Det er egentlig en meget rar oplevelse at anskaffe sig sådan et rejsekort til de offentlige transportmidler.

Ville være næsten PERFEKT hvis man så også nogensinde kunne lykkes med at få hjerne, rejseplanen.dk og bussernes REELLE afgangstider til at arbejde sammen.

Så man en dag fik brugt det der rejsekort. Og ikke måtte ringe efter en taxa til sidst for at nå det man skulle.

I say no more.




fredag den 26. februar 2016

Een gang for alle:

Har vist et par gange før lagt vægt på min hjerne ikke står op på samme tid som min krop  & hende den 6-årige.

De snakker så meget om at "blive presset ud af sin komfort-zone" henne i medierne for tiden. Og de aner jo ikke hvad de ævler om, i virkeligheden. Prøv kl. 6.30 at være lige så fit for morning-fight som en regnorm der har ligget for længe i solen og så blive bedt om at lave sprællemænd ude på badeværelset, fordi barnet har glemt hvordan man gør.

Så kan vi fandmer snakke om at blive Katapultet Ud Af Komfort-Zone !!

Reagerede da også pr. reptil-hjerne sådan her:




Men naturligvis valgte "Centralen for Mor's Service-ydelser Ad Libitum" at poppe op inde i kraniet straks efter. Og således så man lige mig med flagrende arme og ben i 10 sekunder.

Og så fik jeg næseblod.

INGEN X-factordeltagere noget sted på denne klode er mig bekendt nogensinde røget så meget ud af vater at blodet flød. Så kom lige igen og piv om komfort-zoner henne fra dem i Blachmans ringhjørne. Når det er vi B-morgen-mødre der tager alle de rigtige Sky-jumps.

Blev der sagt !!

torsdag den 25. februar 2016

Jeg' en frø, mand! HOP! HOP!

Hmmmmm......

Så lige Lola i morgen-tv for nylig. Og kom til at tænke på hvad hun mon ville mene om det faktum at her i huset er det ikke hverken moren eller faren, der får de vigtige ting at vide fra ungerne. Det er til gengæld en frø med blomstret vest. Kaj, I ved.

Og jeg sværger det passer.

Jeg får f.eks. kun de kedelige historier fra skolen at høre, men hvis KAJ kommer på banen, SÅ bliver der denondenlynme lukket op for sluserne. Ikke småting den skaldede grønne karl bliver indviet i, skal jeg hilse (fra ham...) og sige.

Lidt et problem.

Dels fordi moren snart er blevet helt udfaset herhjemme og Grøn Frø har sat sin fede frø-røv på hele underholdningsfladen (16 gange om dagen: " Mor vil du ikke nok være Kaj og Andrea!!" Jep, papegøjen på den anden hånd... men det er så mest frøen der snakker... Måske fordi han sidder på højre hånd og noget med morens hjernehalvdele... Eller...).

Og så dels fordi. At. Da det lissom er moren der lægger hånd og stemme til ham Kaj-bassen, hvornår er det så passende at hun lukker af og bare lader barn og frø have deres hemmeligheder i fred og lader som om hun ikke har hørt et ord?

.............

Skal vi

A: Ringe til Lola og lige få nogle fifs?

eller

B: Bare vente i spænding på Total Mor-Frø Fusion (det sker snart. Er begyndt at TÆNKE som Kaj, for hælved. Kravler snart op på skulderen af C og be'r ham spille en sang med noget jazzzzzz) og så har problemet løst sic selv?



Kunne måske også prøve at angribe kattepinen på en helt tredie måde:


Men så er det heller ikke værre . Har da stadig mit hår.